Forord

Kirsten Mørup

Formand for Kultur- & Fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune

Vi er stolte over, at Ikast-Brande Kommune går foran med et storstilet kulturprojekt som ’Bølger i hverdagen’, som en del af den regionale Kulturfestival Bølgen. Projektet involverer kommunens centrale kulturinstitutioner, og giver dem en oplagt mulighed for at samarbejde med både andre kulturinstitutioner, foreninger, skoler og virksomheder. Projektet giver institutionerne mulighed for at sætte spot på de mange gode aktiviteter og tilbud, som kommunen har at byde på indenfor kultur- og fritidsområdet.Vi forventer os meget af projektet, og er spændte på at se resultater af de nye samarbejder, når Kulturfestival Bølgen afvikles.