Forord

Preben Christensen

Viceborgmester i Ikast-Brande Kommune Formand for Erhvervskontaktudvalget

Ikast-Brande Kommune er stolte over at have modtaget prisen for Danmarks bedste erhvervsklima i 2010 og 2011. Vores erhvervsliv er dynamisk, innovativt og meget varieret. Vi ser store muligheder i projekt ’Bølger i hverdagen’, da det giver de deltagende virksomheder mulighed for at få værdifuldt input til deres interne produktudvikling. Desuden sætter projektet fokus på at arbejde og bo lokalt. Det understøtter den fremtidige rekruttering af kompetente medarbejdere, ledere og iværksættere, da børn og unge er fremtidens råstof for arbejdsmarkedet. Tak for dette spændende og i høj grad tværgående initiativ.